Da han sagde 65 kroner, pegede han på de roser jeg havde bestilt
Valentines Day er noget vi i Danmark har kopieret fra Amerika og sammen med traditionen følger naturligvis, den samme romantik som vi har set i diverse film. Dagen i sig selv ser jeg som sådan ikke som noget problem. Man hylder kærligheden og giver hinanden en lille reminder på, at gøre lidt ekstra ud af forholdet.
Nogle par har det måske sådan, at de ikke behøver en særlig dag til at gøre noget særligt ud af forholdet, men det er jo desværre ikke alle par som kan bryste sig af denne færdighed. Faktisk tror jeg at Valentines Day er med til at sprede et tiltrængt budskab i en tid hvor vejret er kedeligt, julen for længst er overstået og sommeren synes langt væk ude i fremtiden.
Oven på dette, så kan Valentines Day også noget med handlen. Som så mange andre højtider, følger der nogle omkostninger til gaver, blomster, restaurant besøg, romantiske ophold og hvad man ellers finder på. Jeg synes det er sundt med højtider som er med til at løfte handlen i Danmark fordi det er jo ingen hemmelighed, at jo flere penge vi bruger, jo bedre går det i Danmark. Her skal man naturligvis læse “jo flere af de penge vi har, som vi bruger”, da vi jo naturligvis ikke bør sætte os i gæld for at holde en god Valentines Day.
Dette leder mig videre til mit egentlige formål med denne artikel. Fordi selvom jeg faktisk elsker alt ved Valentines Day, så er der lige et mén. Hvorfor skal priserne lige pludselig sættes i vejret? Jeg ser det slet ikke nødvendigt at butikker sætter prisen på deres roser op, på en dag hvor de nok skal være sikre på en god omsætning, selvom de satte deres roser på tilbud. Men i stedet for at vi ser noget ala Black Friday tilstande, hvor alt er på tilbud og butikkerne nærmest står i kø, for at tilbyde deres produkter til skrot-pris, så minder priserne på Valentines Day nærmere om kartel-metoder, hvor alle skyder priserne himmelhøjt i vejret, for at suge så mange penge ud af deres romantik hungrende kunder, som overhovedet muligt.
1000 kroner for roser
Her kommer så en lille historie fra en anonym kilde. Vi vælger at kalde ham for Alexander i denne artikel.
Alexander ønskede at købe en flot omgang til sin kæreste og gik derfor måske en smule naivt, ind i blomsterbutikken, for at bestille 15 langstilkede røde roser, uden at spørge ekspedienten om prisen. Han forventede at det ville blive nogle hundrede kroner, da det jo trods alt var Valentines Day og at han havde valgt de langstilkede. Han ved ikke hvor prisen kom fra, men han stod med en tal på omkring 300 kroner for denne herlighed, indtil en kunde droppede ind ad døren og spurgte til en enkelt rose og priserne på de forskellige. Alexander kiggede på kunden og dernæst på sin egen bestilling, som var ved at blive pakket og kunne ikke lade være med at tænke tanken. “Min bliver gladere end din”.
Jeg var nået så langt i min bestilling, at jeg 10 sekunder efter allerede skulle til at betale, så der var no way back
Denne tanke blev dog hurtigt erstattet med koldt ned ad ryggen, da han hørte ekspedienten sige, 45, 55 og 65 kroner. Da han sagde 65 kroner, pegede han på de roser som Alexander netop havde bestilt og de 300 forventede kroner, blev nu realiseret til 975 kroner.
Alexander var nået så langt i sin bestilling, at han 10 sekunder efter allerede skulle til at betale, så der var no way back.. Nogle havde måske bedt ekspedienten om at ændre bestillingen, men eftersom at han selv var gået ind i butikken, forholdvist naivt, uden at spørge til priser, så følte han en del af skylden selv. Her slutter historien.
Underordnet hvordan Alexander endte med at føle sig nødsaget til at æde de 975 kroner, så er det stadigvæk nogle helt vanvittige priser på roser. Roser! Det er blomster! Roserne endte med at koste næsten det dobbelte af, hvad et restaurantbesøg for to koster.
Mit opråb her må være, at jeg ønsker højtider i Danmark, hvor butikkerne bare nyder at der kommer ekstra gang i omsætningen, på samme vis som de gør det resten af året, når de har en god dag og ikke fokusere på at tjene mest muligt, da kunderne jo nok skal komme grundet den særlige anledning.
Jeg synes det er en ulækker måde at drive forretning på og jeg ser hellere en konkurrence om kunderne, med de bedst mulige priser, blev sat på morgenmødet, i stedet for hvordan man kan suge så mange penge op af folks lommer, som overhovedet muligt.