Økonomien.dk

Søg
Close this search box.

De danske aktier er en god investering nu

Chefstrateg: Himmelflugten fortsætter i hele 2015

Der har været fart over feltet på de danske aktier i første kvartal af 2015 og de vil med sandsynlighed fortsætte opad. Dog regner man hos Danske Bank ikke med, at der vil være lige så meget fart på som vi har set det siden nytår. Det danske C20 Cap-indekset har i dag krydset indeks 1000, hvilket er historisk da det ikke er set tidligere. Det betyder at det det ledende indeks således er steget omkring 24 pct. siden nytår. I hele 2014 steg C20 Cap med lige under 18 pct.

Man kunne frygte at en aktienedtur var lige rundt om hjørnet med en super start på året som denne, men hos Danske Bank mener man ikke, at der er nogen grund til at frygte dette. Tværtimod forventes det nærmere at det danske C20 Cap vil fortsætte opad og dermed have nået at ramme indeks 1100 inden året er omme.

»Vi forventer, at aktiemarkedet vil stige yderligere i år, og måske kan vi også nå at passere 1100 i år, men tempoet bliver næppe det samme som vi har set i første kvartal, skriver Frank Øland Hansen, chefstrateg i Danske Bank, til Børsen i en kommentar til dagens C20-rekord.

Solstrålehistorier hos de store spillere.

Frank Øland Hansen ser flere gode grunde til at de danske aktier bør fortsætte opad. Bl.a. ser det ud til at væksten i Danmark og resten af europa er ret godt kørende. Dette pga. virksomhederne har skåret markant i deres omkostninger på baggrund af finanskrisen og yderligere har de af at den danske krone, samt euroen ligger lavt ift. eksempelvis den amerikanske dollar.

»Endelig er der nogle solstrålehistorier blandt de danske virksomheder. Især Novo Nordisk har været med til at trække indekset op over 1000, skriver Frank Øland Hansen.

C20 Cap-indekset begyndte dagen oppe omkring indeks 1006, men er siden faldet tilbage til 1001,70.

Kilde: Børsen.dk